Vi Sætter Sejl Podcast
Vil du være med?
Har du en særlig viden, stor erfaring eller et emne, der ligger dig meget på sinde?
Så er det måske lige dig, jeg leder efter!
Hvad skal du vide?
Jeg vil helst optage fysisk i Roskilde, fordi lyden bare bliver så meget bedre end online. Det gør også noget godt for samtalen, at vi står i det samme rum og kan se og mærke hinanden. Derfor er det (næsten) et krav, at du skal kunne komme til Roskilde og optage, hvis du skal være med.
(Jeg siger næsten, fordi jeg ikke vil afvise at tale med dig, hvis nu du kan noget HELT særligt. Send mig en besked, så tager vi en snak om det.)
Ellers er der ikke noget, du skal vide. Inden optagelsen har vi en samtale om det, vi skal komme ind på i afsnittet. Du modtager også et dokument forud for optagelsen, så du har mulighed for at forberede dig på spørgsmålene og emnet.
Alt i alt er det en hyggelig samtale mellem to mennesker, der deler en passion for sejlads.
Så hvis du tænker, at det kan give mening for dig at være med, så send mig en besked herunder, så kontakter jeg dig.
Vil du være med i podcasten?
Hvis du har lyst til at være med og dele ud af din viden og erfaring med sejlads, så send mig en mail på kontakt@visaettersejl.dk, send mig en besked på instagram eller skriv det lige herunder.
Fortæl kort om dig selv og hvad du godt kunne tænke dig at bidrage med. Så hører du fra mig snarest.
Introafsnit: Hvorfor lave en podcast om at sejle?
Om tankerne bag ordene og stemmen bag mikrofonen.
- Skal man være bange for offentlig udskamning i sejlergrupperne på facebook?
- Findes der egentlig dumme spørgsmål om sejlads?
- Kan det passe, at vi ALLE sammen har set Kurs Mod Fjerne Kyster?
- …og hvorfor føles det så godt at sejle, at vi slet ikke kan lade være?
I introafsnittet taler jeg om mig selv og hvorfor denne podcast har set dagens lys. Hvis du har lyst, kan du lytte med og få sat et par ord på personen og passionen bag, og ellers springer du bare videre til første afsnit.
Medvirkende:
Monica Kruuse Bach