Bange for havet – hvad så?

Er du også bange for havet?

Mange mærker suget i maven, når de kigger ned i den dybe ende af svømmehallen, og nogle har en klar følelse af, at der lever alt muligt farligt under havets overflade. Men er der egentlig noget at være bange for?

I dette afsnit får du bl.a. svar på:

• Hvilke dyr du skal frygte mest i de danske farvande
• Hvordan du undgår at blive angrebet af en haj
• Hvor stor sandsynligheden egentlig er for at en kæmpeblæksprutte kommer og spiser dig

De spørgsmål – og mange flere – får du svar på i dette afsnit af ‘Vi Sætter Sejl’. Du kan lytte til afsnittet som lyd lige her, eller du kan læse med i dette blogindlæg, hvis du vil vide, om der egentlig ER noget at være bange for under havets overflade.

Disclaimer

Ingen af de medvirkende i programmet er uddannet inden for lægevidenskaben. Hvis du har angst eller på anden måde er voldsomt påvirket af din frygt for havet, skal du altid søge professionel hjælp. Samtalen om frygt i podcasten tager udelukkende udgangspunkt i egne oplevelser og holdninger.

I dette blogindæg kan du læse om

• Er hvaler farlige?
• Skal jeg være bange for at sejle ind i en hval?
• Er der farlige dyr i havet?
• Bekæmp din frygt med fakta
• Er havet farligt?
• Er det farligt at falde i vandet?
• Hvad gør jeg, hvis jeg falder i vandet?
• Sikkerhed til søs
• Tag den alvorlige snak inden det bliver alvor
• Skal jeg være flov over at være bange for havet?

Hvad er thalassofobi / frygten for havet?

At have thalassofobi betyder at have en overdreven frygt for dybt vand. For mange skaber vandet en form for angst, der kan føre til undgåelse af steder, der har med vand at gøre. Når man står over for dybt vand, som f.eks. på en båd eller under en tur til stranden, kan frygten blusse op. Nogle kan endda mærke det fysisk og får det rigtig ubehageligt bare ved at se billeder eller videoer af havet.

Thalassofobi kan også kaldes havskræk og adskiller sig fra den generelle vandskræk ved mere at handle om frygten for store vandmasser og dybden.

Selvom du ikke vil kategorisere dig selv som angst eller som én med overdrevet frygt for havet, så kan det alligevel godt være, du føler dig usikker eller nogle gange mærker et sug i maven, hvis du f.eks. er ude at sejle. Det tror jeg er mere normalt, end vi forestiller os.

Hvordan føles det at være bange for havet?

For mange starter den ubehagelige følelse allerede, når de er i nærheden af vandet eller bare tænker på det. Tanker om, hvad der kunne ske, og hvordan det føles at være ved havet eller i havet, kan næsten allerede få én til at hyperventilere. Det kan give en stor uro og nogle kan også mærke det fysisk, som ved al mulig anden angst, med en hurtigere puls, svedige hænder, kvalme og en generel følelse af svimmelhed og rysten.

For mange er det tanker om, hvad der gemmer sig under vandets overflade – tanken om de ukendte væsner eller den enorme størrelse og kraft, mere end det er havet i sig selv.

Jeg vil gerne lære at sejle, men jeg er bange for havet

Frygten for dybt vand kan føre til undgåelse af steder med vand. Nogle undgår at gå på stranden eller være i nærheden af vandet, og de undgår også at svømme. Nogle gange kan det være svært for dem at tage på bådture eller opholde sig nær kystområder. Denne frygt kan begrænse deres muligheder og have en betydelig negativ indvirkning på deres livskvalitet.

Og det er jo det, det hele handler om. For måske har du en stor frygt for havet, men vil samtidig rigtig gerne lære at sejle. Sådan har jeg det selv til dels, og det irriterer mig, at det på den måde holder mig tilbage. Derfor synes jeg det er spændende at tale om og undersøge, hvad der egentlig ligger til grund for frygten, og om der måske er noget at gøre ved det.

Lad os starte med at tale om de dyr, der lever under havets overflade.

Er der farlige dyr i de danske farvande?

Nej, det er der ikke.
Det farligste dyr, du kan komme i kontakt med, er nok en fjæsing. Det er en bundlevende fisk, der kan grave sig ned i sandet, og så kan du komme til at træde på den. Tænk på, at den ikke ligger og venter på at stikke dig, den er nok helst fri for at blive trådt på. Den nemme løsning for dig vil være at tage badesko på, for det gør smadder ondt at blive stukket, og er selvfølgelig slet ikke behageligt, men du dør ikke af det.

Du kan også blive nappet af en krabbe, der på mystisk vis udviser enorm kampgejst – selv overfor meget store mennesker, sammenlignet med dens egen størrelse, eller brænde dig på en brandmand. Intet af det er særlig sjovt, men igen, det er heller ikke farligt.

Det farlige ved de danske havdyr er ikke dyrene i sig selv, men den måde du kan komme til at reagere på, hvis du bliver forskrækket, hyperventilerer, går i chok, får hypotermi osv. Så begynder det at blive farligt, men det er ikke selve fjæsingen, der slår dig ihjel.

Er der hajer i Danmark?

Ja, det er der. Men ikke de store, gyselige hajer, du måske tænker på.

De danske hajer er små og faktisk ret nuttede. Læs f.eks. navnet på en helt almindelig dansk haj: Småplettet rødhaj. Den lyder ikke særlig farlig, hvis du spørger mig.

Lad os få det ud af verden: nej, de spiser ikke mennesker. De lever nede på bunden eller i midten af vandsøjlen. Skulle de komme i nærheden af os mennesker, så er det fordi, vi er nede hos dem.

Er hajer farlige?

Nej, hajer er grundlæggende ikke farlige for mennesker.
Der dør flere af faldende kokosnødder, sodavandsmaskiner og køer på globalt plan, end der dør af hajangreb.

Hajerne er mere bange for os, end vi er for dem, og mennesker er ikke fast føde for en haj. Hajer spiser fisk, og der er stor forskel på menneskekød og fiskekød. Så sker det selvfølgelig alligevel en gang imellem, at en haj kommer til at tage en bid af et menneske, men i langt langt de fleste tilfælde vil hajen opdage det med det samme og droppe angrebet igen.

Disse haj-uheld sker ofte i knæhøjt vand, hvor hajen kommer svømmende og snupper en luns af læggen. Det sker ikke i Danmark, vil jeg lige pointere, så tag du bare ud og fisk en anden gang også.
Der er sikkert også mange, der har hørt om angreb på surfere, da de for en haj ofte vil ligne en sæl i overfladen. Hajen reagerer på sine instinkter, og det er svært at klandre den for.

Så hører vi også om de ekstremt sjældne gange, hvor et menneske er blevet direkte angrebet og ædt af en haj, og i de tilfælde, mener Cecilie, må der simpelthen være noget galt med hajen. Sygdom eller lignende, for det er på ingen måde normal haj-adfærd.

Hvad gør jeg, hvis en haj nærmer sig?

Men hvis nu uheldet er ude, og en haj nærmer sig, hvad skal du så egentlig gøre?

I udlandet, når du er ude at bade, er muligheden for at møde en af de store hajer til stede. Den er lille, bevares, men dog mulig. Det vigtigste at huske sig selv på er at bevare roen. Du skal ikke begynde at plaske eller gå i panik, for det kan i værste tilfælde sætte hajens jagtinstinkt i gang, fordi du opfører dig som en skadet fisk.

Du skal altså tage det helt roligt, når hajen svømmer hen imod dig. Kig på den og hold øje med dens bevægelser. Du skal have hænderne fremme som for at sige: Hertil og ikke længere. Kommer hajen helt hen til dig, trykker du den på snuden og skubber den væk. Ligesom hvis du skulle skubbe en nysgerrig hest væk, der var kommet lidt for tæt på.

Det vigtigste er at holde øjenkontakten og bevare roen.

Kommer hvidhajen til Danmark?

Flere artikler har gennem de seneste år skabt stor røre og øget bekymring for hajer i Danmark. Artiklerne påstår, at NU kommer hvidhajen til Danmark! Men kan det virkelig passe? Og er det så til sommer?

Nej, hvidhajen er ikke lige på trapperne. Kommer den herop er det i hvert fald ikke de næste par år. Hvis de danske hve bliver så varme, at hvidhajen vil leve her, så er det hele vores havmiljø og undervands-økosystem, der ændrer sig. Det vil betyde, at alle de arter, vi kender nu, vil rykke mere nordpå, og vi vil få et helt andet liv i havet – ikke kun hvidhajen. Sådan noget sker ikke over natten.

Bliver jeg spist af en kæmpeblæksprutte?

Der findes en kæmpeblæksprutte, og vi har endda set billeder af den. Det er selvfølgelig ild på bålet for vores værste dybhavs-mareridt. Dem der handler om søuhyrer, monstre, hvidhajer og kæmpeblæksprutter. Alt det ukendte og alt det, vi kan forestille os, vil komme op og spise os, når vi ligger i havoverfladen. Men hvad er sandsynligheden egentlig for det?

Kæmpeblæksprutten bor dybt nede i havet. Altså, virkelig dybt. Det er en helt anden verden, end den vi kender til. Der er ikke noget sollys, og der er et meget andet tryk. Det vil være noget nær fysisk umuligt for et dyr, der bor dernede, at kunne overleve på vores vilkår heroppe i overfladen. Ligesom det er umuligt for os at overleve dernede. Bare trykket i sig selv vil være nok til at få dens øjne til at implodere, hvis den kommer herop for hurtigt.

Men de ser farlige ud, de dybhavsfisk, der lever dernede. Det gør de, fordi de er tilpasset et miljø uden lys. De arter har ikke noget at gøre heroppe, og de kommer heller ikke herop. Der findes meget få arter, der kan gå på tværs af dybder, og dem skal vi generelt ikke frygte.

Er hvaler farlige?

Nej, ikke for mennesker. Ligesom med hajerne, så er mennesker ikke hval-føde. De har ingen grund til hverken at spise eller angribe os.

Man kan inddele hvaler i to kategorier: Dem med barder og dem med tænder. Dem med barder er dem, der bliver rigtig store, for de filtrerer vandet – og der er enormt meget vand at filtrere for føde. Dem med tænder er f.eks. delfiner, kaskelothvaler og marsvin, som vi kender fra de danske farvande.

Hvis du svømmer i havet og er bange for at blive slugt af en hval, måske uforvarende, så kan du være rolig, siger Cecilie. For du kan ikke komme igennem barderne, og så bliver du nok bare spyttet ud igen. Tandhvalerne vil generelt ikke gå efter mennesker. Havpattedyrene har et helt andet niveau af intelligens, og de ved udmærket, at der er forskel på en fisk og et menneske.

Et godt eksempel er Delle, der længe holdt til i Svenborg. En legesyg delfin der holdt af at svømme ind i og rundt om bådene med vilje, fordi den syntes, det var sjovt. Men det kan man selvfølgelig godt blive bange for, og det kan give anledning til det næste spørgsmål.

Skal jeg være bange for at sejle ind i en hval?

Nej, du skal ikke være bange, for der er alligevel nok ikke noget, du kan gøre ved det. Men det kan ske, og det kan gå rigtig galt. Det er en risiko, du er nødt til at acceptere eksisterer.

Det sker engang imellem, at både sejler ind i store hvaler – oftest på Atlanterhavskryds og lignende langture, hvor de store hvaler lever. Og det kan gå rigtig rigtig galt. Men det vil oftest ikke være noget, hvalerne gør med vilje. De har brug for luft og kommer regelmæssigt op for at trække vejret, og når de gør det, kommer de selvfølgelig helt op til overfladen. Efterfølgende vil der være et voldsomt haleslag, når de skal ned igen. Begge dele kan være ødelæggende for en lille båd, hvis den kommer for tæt på. Så hold afstand, hvis du kan.

På lavere vand og i mere hjemlige farvande er risikoen nærmest ikke-eksisterende. Her skal du mere være på vagt over for tabte containere og store stykker tømmer. Så husk altid at holde udkig, når du sejler.

Er der farlige dyr i havet?

Vi er ikke ude på at tale frygten op her, men det er vigtigt at vide, at der selvfølgelig er ægte farlige dyr i havene, som man skal holde sig langt væk fra.

Her skal vi sydpå til de varmere salte have. Skal man leje en båd og sejle rundt og bade i f.eks. Middelhavet, skal man læse op på de lokale arter inden man hopper i. Dette bør man i øvrigt altid gøre, når man besøger et andet land. Information er så let tilgængelig nu, at det ikke tager lang tid at finde ud af, hvilke dyr man skal undgå.

Nogle af de farligste dyr er:

Blue-ringed Octopus 
En lille, ret nuttet af udseende, blæksprutte med otte arme. Den har tydelige neonblå ringe på kroppen og lever f.eks. i Middelhavet. Der findes masser af videoer med turister, folk der snorkler, der leger med den og tager den op og holder, fordi den ser så sød ud. Men giften fra et enkelt bid kan dræbe omkring 30 mennesker, så lad være med det.

Box jellyfish
De her vandmænd er ekstremt farlige, og hvis du begiver dig ned i vandet i et område hvor de er, skal du have en fuldstændigt dækkende våddragt på.

Stenfisk
Skal du på gåtur i mangroveskoven skal du huske de tykke såler og lange støvler. Her lever verdens giftigste fisk nemlig. Den graver sig ned i mudder, så du kan komme til at træde på den. Gør du det, dør du.

Generelt kan man sige, at vi skal respektere dyrene i havet, og at det er os, der er gæster. Vi behøver ikke at røre ved alting. Vi skal sætte os ind i lokalområdet og passe på det, når vi besøger det. Det betyder f.eks., at vi ikke skal få pindsvinefisken til at puste sig op, fordi det ser sjovt ud. Det er et lille væsen, og hvis den er uheldig, kan den ikke puste sig ned igen, og så dør den, fordi du ville have et sjovt billede til instagram.

Vi skal passe på naturen, dyrene og hinanden, så vi alle kan have det godt.

Bekæmp din frygt med fakta

De fleste af ovenstående ting er frygt, der forholdsvis nemt kan bekæmpes med fakta. Hvis du er bange for, hvad der lever under havets overflade, der hvor du bader eller sejler, så undersøg det. Sæt dig ned og find ud af, om der er hold i dine værste mareridt. Med al sandsynlighed vil det vise sig, at det eneste, du finder mellem dig og havets bund, er en søstjerne, en ilter krabbe, to små nuttede hajer og en tangloppe. Ingen af dem har nogen interesse i dig – og slet ikke i at spise dig.

Er havet farligt?

Ja. Selvfølgelig er det det. Og du skal møde det med respekt og ydmyghed.

Der er voldsomme kræfter på spil og der er rigtig meget, der kan gå galt, når man vover sig ud på havet. Men det kommer meget an på hvad man gør og hvordan.

Sejler du lige ud af havnen og lægger til ved den nærmeste strand en skyfri sommerdag uden vind, så er det ikke særlig farligt. Selv hvis båden pludselig skulle synke, kan du med al sandsynlighed nyde en lun svømmetur ind til kysten uden problemer. Dermed ikke sagt, at du skal negligere sikkerheden, men der er naturligvis forskel på, hvilke forhold du sejler under.

Sejler du på langtur eller i voldsomt vejr, så er det noget helt andet. Her er sikkerheden et meget større emne, for ude på havet er du alene. Er du ved at krydse Atlanterhavet kan du ikke bare ringe efter hjælp og så forvente at blive reddet.

Tænk dig om og hav styr på sikkerheden, så er du rigtig langt.

Er det farligt at falde i vandet?

Det kan være meget farligt at falde i vandet. Særligt hvis du er så uheldig at få bommen i hovedet og blive slynget bevidstløs over bord. Så er det rigtig vigtigt, at resten af besætningen meget hurtigt får vendt båden og samlet dig op igen.

Fordi du falder i vandet, behøver det selvfølgelig ikke betyde, at det går helt galt, men det er en seriøs risiko og er noget, der skal tages seriøst.

Hvad gør jeg, hvis jeg falder i vandet?

Din opgave som ‘faldet over bord’ er at forholde dig roligt og vente på at blive samlet op. Det lyder måske meget nemt, men det kan være virkelig svært.

Når du falder over bord, er du ikke forberedt. Du får et chok og kan risikere at hyperventilere, hvis du ikke ved, hvad du skal gøre. Det er vigtigt at have en procedure for Mand Over Bord – både som den der styrer båden, men absolut også for den der falder i vandet.

Når du falder i vandet skal du sørge for at din redningsvest folder sig ud (hvis det er en oppustelig, selvfølgelig). Du skal have styr på din vejrtrækning og sørge for ikke at gå i panik. Træd vande, vift med armene, pust i fløjten. Gør dig så synlig som mulig, så det er nemmere at finde tilbage til dig.

Det er en god ide at øve sig på at falde i vandet, inden uheldet er ude. Bare det at falde ned i det kolde vand er en vild oplevelse og ret vigtigt at have prøvet på en god og sikker måde.

Sikkerhed til søs

Første regel for sikkerhed om bord er, at du altid skal have vest på. Også selvom du sidder stille og roligt i cockpittet. Redningsvesten kan nemt være forskellen på liv og død.

Sikkerhed til søs er ikke for sjov, og det er noget, du skal tage seriøst. Indlægget her er ikke en komplet guide til sikkerhed til søs. Jeg vil anbefale dig at læse videre hos Respekt For Vand og at downloade appen Sejl Sikkert.

Tag den alvorlige snak inden det bliver alvorligt

Den du sejler med, skal du tale sikkerhed med. Det er vigtigt at have taget snakken inden det bliver aktuelt.
Tal f.eks. om:

• Hvad ville du gøre, hvis jeg faldt i vandet nu?
• Ved du hvor redningskransen er?
• Kan du få mig op af vandet igen?
• Hvordan skal du vende båden, få sejlene ned, tænde og slukke motoren?

Du har ikke lyst til at stå i en situation, der handler om liv og død, uden at have forberedt dig så godt som muligt.

Det er en seriøs og alvorlig samtale at have, og det føles på en måde mere virkeligt, når man taler højt om det. Som om faren bliver større, fordi man taler om det. Men i virkeligheden er det omvendt. Det bliver mindre farligt, når vi siger det højt og laver en plan og en procedure. Forhåbentlig får vi aldrig brug for vores planlægning, men hvis vi en dag gør, så kan det være forskellen på liv og død.

Vi skal have respekt for havet og have forberedt os. De dystre tanker skal tænkes til ende, så vi kan handle på det, hvis uheldet er ude.

Skal jeg være flov over at være bange for havet?

Nej, selvfølgelig skal du ikke det. Generelt skal vi blive bedre til at tale om det svære og til at tale om det, vi synes er uhyggeligt.

Alle bliver bange en gang imellem, men særligt som ny sejler er det helt naturligt at være bange for det ukendte. Bange for at falde i, bange for om båden skal hælde så meget osv. Utryg i en situation, der er ny.
Sig det højt til dem, du sejler med, så I kan tale om det og få gjort det farlige mindre farligt.

Det skal ikke være flovt at sige højt, at man er bange. Når vi deler frygten med hinanden, bliver den lettere at bære, fordi vi er flere om det.

Om dagens gæst: Cecilie Anker Johnstad-Møller

Cecilie Anker Johnstad-Møller er en ung kvinde, der har sejlet hele sit liv. Hun læser miljøbiologi og har en kæmpe passion og interesse for havet – på flere måder. Både for det der lever i havet, hvordan vi bedst passer på det, men også hvordan vi har det sjovt og nyder friheden på havet.

Hun har lært at sejle af sin far, som også er uddannet livredder. Hun har arbejdet på Den Blå Planet (LINK) i flere år og ved efterhånden rigtig meget om hvad, der lever under overfladen.

FIND CECILIE HER
Instagram: @anker_hunting

TIL SLUT

Du kan læse alt jeg skriver og lytte til alverdens blogs om sejlads, men faktum er, at du først finder ud af om sejlads er noget for dig, når du går ud og prøver det af.

Skriv endelig til mig, når du har gjort det. Jeg vil elske at høre om dine oplevelser!